Søndag den 8. oktober 2017 kl. 15.00

Tengo Tango

Kvartetten blev dannet på Syddansk Musikkonservatorium i Odense tilbage i 2012. Stifterne var Mikkel Lauridsen (guitar), Kristian Rusbjerg (harmonika) og Kristine Hanskov (kontrabas). I starten af 2016 fandt Tengo Tango sin endelige form som kvartet med den unge talentfulde violinist Mayken Rødvig, som har spillet med siden 2014.

TENGO TANGO er spansk og betyder ”Jeg har tango”, og det passer fint til gruppen, når den kaster sig ud i de sydamerikanske rytmer!

De 4 unge musikere brænder for genren i alle dens klassiske og rytmiske facetter og skaber deres eget bud på, hvad tangomusik er.

Tengo Tango spiller klassisk tango som f.eks. Tango Jalousie og tango inspireret af Johan Sebastian Bach og naturligvis også musik af tangoens mesterkomponist Astor Piazolla.