Søndag den 25. februar 2018 kl. 15.00

Trio d’or

Trio d’or er en ung klavertrio, dannet omkring Det kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Trioen består af Daniel Lyngstad, violin, Theodor Lyngstad, cello og Cæcilie Tagmose, klaver, tre unge entusiastiske musikere, som alle på hver deres måde har opnået stor anerkendelse.

Da år 2017 er 200-året for Niels W. Gades fødsel, har trioen sat et koncertprogram sammen dels med musik af Gade og dels med musik af komponister, som var i tæt samarbejde med Gade, herunder Grieg og Schumann.

Selv om koncerten i Måløv Musikforening først bliver i 2018, er der aftalt et program, hvor musik af Gade indgår, men ellers vil det blive et varieret program med de unge musikere, som alle har talrige koncerter bag sig, både som solister, i symfoniorkestre og som kammermusikere.

Se også ensemblets hjemmeside: www.triodor.dk