Søndag den 25. marts 2018 kl. 15.00

Calabash

Ved sæsonens sidste koncert skal vi opleve to musikere Kai Stensgaard, marimba, og Jacob Mygind, saxofon.

Kai Stensgård er en internationalt anerkendt marimbaspiller, som desuden også er medopfinder af et nyt dansk musikinstrument, Aluphonen, som indgår i hans instrumentsamling.

Jakob Mygind har en alsidig musikudøvelse bag sig, fra New Jungle Orchestre, fra turneer over hele verden herunder Japan, hvor han spillede for den japanske kejser, da dronningen besøgte Japan.

De to musikere blander forskellige musikgenrer på deres instrumenter, og koncerten vil byde på improvisationer og arrangementer af musik af blandt andet Mozart, Bach, Erik Satie, Ariel Ramirez og Abdulla Ibrahim. 

Desuden vil de to musikere duellere i egne kompositioner og arrangementer af mexicansk folkloremusik.

Begge musikere har en lang karriere bag sig, har modtaget musikpriser og har spillet på mange musikscener over hele verden, fra Carnegie Hall til Sidney operaen.

Se også ensemblets hjemmeside: www.calabash.dk