Søndag den 10. marts 2019 kl. 15.00

Danmarks Underholdningsorkesters strygekvartet 

Kvartetten er relativ nystartet, men da musikerne har spillet sammen i Danmarks Radios Underholdningsorkester i 15-20 år, kender de 4 musikere hinanden rigtig godt og har derigennem udviklet en fælles spillestil i samarbejde med den karismatiske dirigent Adam Fischer.

Strygekvartetten består af: Christine Enevold og Michala Mansa på violin, Mette Thykier på bratsch og Helle Sørensen på cello.

Danmarks Radios Underholdningsorkester blev som bekendt nedlagt den 1.1.2015, men genopstod som Danmarks Underholdningsorkester. Danmarks Underholdningsorkester er landets første, større privatdrevne orkester.

Strygekvartettens program denne søndag vil bestå af uddrag og satser fra lettere tilgængelige klassiske værker af komponister som Bach, Vivaldi, Haydn, Mozart, Puccini, Dvorák, Gade og Piazolla. Musikken vil blive spillet kronologisk, og kvartetten vil ind i mellem fortælle lidt om værkerne.